|
Peter Ingemann har siden midten af 60’erne været toneangivende på, og ikke mindst bag, musikscenen. Peter Ingemann I det tidlige forår '67 blev Peter Ingemann medlem af den kortlivede, ambitiøse gruppe Peter Belli & Seven Sounds - med Harrit og Steinmetz. Efter opløsningen i April samme år dannede Peter Ingemann og 2 andre medlemmer af Seven Sounds - Ole Poulse, guitar, og Bjørn Uglebjerg, trommer - gruppen U.F.O., med Henrik Carlsen, guitar, og Ole "Frø" Frederiksen, sang. UFO var Danmarks første syrerockband. Måske for ydsyret. I hvert fald eksisterede bandet kun i få måneder. I sommeren '67 var Ingemann med til at danne det mere mere chekkede og dymamiske band Young Flowers, der bestod af Peer Frost, guitar og Ken Gudman, trommer - hvor han blev til Young Flowers' opløsning i foråret '70. Under et samarbejde mellem Young Flowers og Jomfru Ane teatret i Ålborg, mødte han skuespilleren og sangeren, Niels Skousen, og de to indledte et mangeårigt samarbejde under navn som Skousen & Ingemann, og Musikpatruljen. I '69 - '73 var han desuden medlem af "No Name", en af de første dansksyngende grupper. I begyndelsen af '73, dannede Ingemann under indflydelse af den nye jazz/rock-fusionsmusik, "Drops". Gruppen øvede i starten om mandagen og kaldte sig "Mandagsholdet", og bestod desuden af Peter Strømberg, altsax, ex-No Name - og Jesper Thorup, trommer. De var ved premieren april ´73 udvidet med Jesper Nehammer, tenorsax; Henrik Langkilde, keyboards; og Poul Freiber, guitar; Fra '73 - '78 var Peter Ingemann medlem af kunstnerkollektivet RØDE MOR, som også nød godt af hans organisatoriske evner, men han slap ikke taget i jazzen, som han dyrkede i '73 - '74 i Karsten Vogels gruppe MERMAID. Arbejdet som økonomisk rådgiver og sparringspartner for Kim Larsen blev i '84 - 91 kombineret med jobbet som musiker for Larsen, i bandet BELLAMI, både i studiet og på scenen. Sammen med Bellami, Kim Larsen, Erik Clausen, Leif Sylvester m. fl. var Ingemann med i det omkringrejsende show " CIRKUS HIMMELBLÅ" i '85 - der blandt andet affødte Himmelblå Fonden, som Ingemann idag er medbestrer af. Ingemann medvirkede desuden i Larsen-showet "KIELGASTEN", som havde premiere i slutningen af '89 på Privat Teatret i København. Peter Ingemann, af Larsen kaldet"Von Kulleberg" bestyrer idag fortsat Kim Larsen, samt en lang række andre musikeres økonomi og regnskaber. I starten af '90erne fortsatte Ingemann med at dele repertoiret fra Young Flowers, samt numre fra Cream, Jimi Hendrix, m. fl. i power- trioen DREAM CITY med guitaristen TømrerClaus og trommeslageren Bo Jacobsen, ex- Blue Sun. DREAM CITY opstod, fordi TømrerClausog Ingemann engang imellem dyrkede trio-formen. Nogle gange - i 70-80erne - lavede de trioen: "Den Gode, den Onde og den Grusomme", med Søren Berlev på trommer ( hvem, der var hvem, i forhold til trioens navn, vides ikke ). DREAM CITY spillede bl. a. ved mindekoncerten for Dan Turèll i Tivoli's Koncertsal i januar '94 - og ved Christiania's 25-års jubilæum i september '96. Ingemann har sideløbende optrådt med Stig Møller og Ken Gudman ( der døde 17.09.03). Endvidere har han turneret som en del af Showet FLOWER POT PARTY" en hippiekaravane med både Møller's trio, Dream City og hans gamle makker Niels Skousen m. fl. Samarbejdet med Stig Møller er fortsat, ofte som en duo, og andre gange med Hans Fagt bag trommerne. Hovedkilde : Dansk Leksikon, ( politikens håndbøger ) |